Bøde til rumænsk afdeling af stor international bank

23. september 2019 Nyheder

En større rumænsk afdeling af den internationale bank UniCredit har fået en bøde for ikke at overholde Persondataforordningens bestemmelser.

Det rumænske datatilsyn foretog et tilsyn hos banken, hvor de fandt, at banken ikke havde indført passende tekniske- og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af de personoplysninger, som banken behandlede. Datatilsynet fandt, at banken heller ikke havde minimeret deres databrug, så de kun behandlede nødvendige personoplysninger om deres kunder.

Overtrædelserne medførte, at banken modtog en bøde fra datatilsynet på lige under en million kroner og en bemærkning om at ændre på deres måde at behandle personoplysninger på.

Husk, at forordningen stiller krav om, at der ikke må behandles flere personoplysninger end nødvendigt for at kunne opfylde formålet med behandlingen. Hvis du er i tvivl om din virksomheds behandling af personoplysninger efterlever forordningens bestemmelser, er du velkommen til at tage fat i os for en uforpligtende snak og en præsentation af, hvad vi kan hjælpe netop din virksomhed med.